Det er blevet tid til at tjekke e-Boks.
Lige nu læser andre
Flere millioner danskere logger dagligt ind i deres e-Boks for at læse nyt fra myndigheder, banker og sundhedsvæsen.
Det er her, vigtige beskeder tikker ind – og denne gang er det ingen undtagelse.
Over 360.000 voksne borgere vil i de kommende dage modtage en særlig invitation, som kræver en aktiv beslutning.
Verdens største studie
Der er nemlig tale om en opfordring til at deltage i det, der nu betegnes som verdens største studie af en vaccine mod RS-virus.
Studiet, der har fået navnet DAN-RSV, skal undersøge, om en vaccination mod RS-virus kan mindske risikoen for alvorlige luftvejsinfektioner og hospitalsindlæggelser blandt voksne.
Læs også
I særdeleshed gælder det ældre og personer i risikogrupperne, hvor virussen kan få alvorlige konsekvenser.
Et tidligere dansk studie har vist markante resultater.
Blandt deltagere over 60 år blev antallet af hospitalsindlæggelser reduceret med op til 80 procent, hvis de havde fået vaccinen. Det har givet forskerne blod på tanden.
“Det er en meget stor reduktion, og det fortæller os, at det er værd at se nærmere på, om ikke både voksne mennesker, ældre og særligt sårbare personer kan have gavn af vaccination mod RSV,” siger Tor Biering-Sørensen, overlæge og professor ved Københavns Universitet.
Flere danskere har allerede sagt ja
Indtil nu har 130.000 danskere deltaget i forsøget, men med udvidelsen til 360.000 deltagere i vintersæsonen 2025-2026 bliver DAN-RSV det største af sin slags i verden.
Læs også
Studiet gennemføres med støtte fra Pfizer og i samarbejde med danske forskningsmiljøer.
“Vi har naturligvis en forventning om at få bekræftet de første gode resultater. Men vi skal have et endnu stærkere bevis for, at vaccination nedbringer indlæggelser,” siger Tor Biering-Sørensen til DR.
Vaccinationerne foretages i løbet af vintersæsonen, hvor RS-virus typisk topper i befolkningen.
Deltagelse er frivillig, men forskerne håber på bred opbakning fra befolkningen.