Tusindvis af rejsende er ramt: ALLE fly aflyst

Af: Ida Hansson

|

25/01/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En strejke er skyld i, at 30.000 rejsende ikke kan flyve.

Lige nu læser andre også

Alle passagerfly er onsdag aflyst fra Berlin Brandenburg-lufthavnen i den tyske hovedstad.

Det skyldes en strejke blandt lufthavnens ansatte, som altså får massive konsekvenser for rejsende onsdag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP ifølge B.T.

Cirka 300 afgange er enten blevet aflyst eller ombooket, og 35.000 passagerer er ramt af strejken, oplyser lufthavnen.  Strejken er iværksat og varslet af fagforeningen Verdi.

Verdi forventer, at cirka 1500 ansatte i den tyske lufthavn vil strejke onsdag.

Strejken skal lægge pres på de lufthavnsansattes arbejdsgivere forud for kommende lønforhandlinger, fortæller en tillidmand fra fagforeningen.

Strejke har i det seneste års tid været et stort problem flere steder i Europa. Så sent som i sommers var der en omfattende strejke hos SAS piloter, hvilket betød nul fly i 14 dage.

Det kostede flyselskabet mere end én milliard kroner.

Onsdagens strejke i Berlin er ikke målrettet et specifikt flyselskab, men derimod lufthavnen som helhed.

Striden er altså mellem ansatte i Berlin Brandenburg-lufthavnen og selvsamme lufthavns ledelse.

- Alle kender til de enormt høje priser, om end det er for mad eller på tankstationerne, siger Holger Rössler, der er tillidsmand, til flere tyske medier ifølge AFP.

På Københavns Lufthavns hjemmeside fremgår det, at de fly, der efter planen skulle afgå til eller ankomme fra Berlin onsdag, er aflyst.

Anbefalet til dig