Nyheder24.dk
Forside Nyheder TV 2 afslører stor nyhed: Populært program vender tilbage på...

TV 2 afslører stor nyhed: Populært program vender tilbage på skærmen

TV 2 afslører stor nyhed: Populært program vender tilbage på skærmen
Foto: Shutterstock

Elsket program gør comeback på TV 2

Vinterferien nærmer sig, og mens mange danskere drømmer om afslapning, har ni kendte valgt en helt anden vej.

De har pakket kufferten og rejst til Sydkorea, hvor de i 12 dage skal leve som ægte Shaolin-munke – uden luksus, uden konkurrence, men med én klar mission: At vinde over sig selv.

Intet er givet på forhånd

TV 2’s realityprogram Shaolin vender tilbage med sin anden sæson, hvor kendte danskere kastes ud i en intens fysisk og mental udfordring.

Ingen ved, hvad der venter, men én ting er sikkert: Opholdet i templet bliver en prøvelse for både krop og sind.

“Jeg håber, det her kan blive et reset i mit liv, hvor der bliver visket en tavle ren. Jeg vil gerne bevise over for mig selv i det her forløb, at jeg er god nok, lige som jeg er,” fortæller en berørt Mathilde Norholt i første afsnit.

Med sig har hun blandt andre skuespilleren Thomas Bo Larsen, journalist Simi Jan og skuespiller Laus Høybye.

Sammen skal de gennemgå hård kung-fu-træning, meditation og mentale øvelser guidet af de legendariske Shaolin-mestre Master Yan Lei og Master Heng Yi.

En rejse mod selvindsigt

I modsætning til traditionelle realityprogrammer handler Shaolin ikke om at dyste mod hinanden.

Her er kampen udelukkende med sig selv. Hver deltager ankommer med personlige udfordringer, de ønsker at overvinde – og det bliver ikke let.

Programmet, der består af otte afsnit, har premiere den 24. februar på TV 2 Play og TV 2.

Ads by MGDK