Fredag den 22. september er der premiere på dette års Vild med dans. Når programmet i år løber af stablen, vil det være den 20. sæson af det populære program.
Det blev allerede i sidste uge afsløret, at ikke alt er som det plejer at være, i dette års sæson.
Blandt andet kan seerne se frem til et jubilæumsshow i program seks, som vil blive sendt fredag den 27. oktober. Det oplyste TV 2 i en pressemeddelelse i sidste uge ifølge Dagens.dk.
"Sæson 20 bliver markeret med et jubilæumsshow i program seks, fredag 27. oktober, hvor der vil være gensyn med tidligere 'Vild med dans'-deltagere, tilbageblik på legendariske øjeblikke og naturligvis - masser af dans. For selvom det er et jubilæumsprogram, så fortsætter konkurrencen for de tilbageværende par. Vi skal ikke sige farvel til nogen denne aften. Til gengæld kan det par, der vinder aftenen, sikre sig immunitet i næste show," sådan lød det i meddelelsen.
Dropper populært program
Det blev også beskrevet, at dommerpanelet i år har en helt ny konstellation.
Der er fire faste dommere i hvert program, nemlig Nikolaj Hübbe, Anne Laxholm, Sonny Fredie Pedersen og Marianne Eihilt. Den femte dommerstol bliver på skift overtaget af en gæstedommer i udvalgte programmer - store 'Vild med dans‘-personligheder, som alle har haft stor betydning for programmet igennem årene.
I jubilæumsprogrammet og finalen sidder Jens Werner i dommerstolen, som han har gjort det, siden 'Vild med dans' fik Danmarkspremiere tilbage i 2005.
Men det er ikke det eneste, der ikke er som det plejer. Der er nemlig en stor tradition, som ikke vil være en del af programmet i år.
I de seneste mange sæsoner, har Vild med dans haft et særprogram, 'Vild med dans - Knæk cancer'. I år bliver dette anderledes, det bekræfter TV 2 overfor BILLED-BLADET.
I stedet vil sæsonen blive markeret med det jubilæumsshowet, som er beskrevet tidligere i artiklen.