TV 2 afslører: Udlændinge rejser til Danmark og tilbyder ulovlige omskæringer

13/10/2021

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock.com
Overlægen, der har fået vist skjulte optagelser, fortæller, at der er steder, hvor man behandler samt bedøver dyr bedre, end hvad nogle af disse drenge skal igennem, når de bliver omskåret.

Mest læste i dag

I dokumentaren "Omskæringer bag lukkede døre" har det været muligt for TV 2 at afsløre, at mænd rejster til Danmark fra udlandet for at tilbyde ulovlige omskæringer. 

Dokumentaren vises i morgen.

I dokumentaren danner tv-stationen kontakt til to mænd, som begge afslører, at de tilbyder ulovlige omskæringer, herunder den ene i Sverige, mens den anden udfører ulovlige omskæringer i Tyskland. 

Disse to mænd rejser Danmark for at udføre en ulovlig omskæring på en dreng - men drengen findes ikke. 

Overlæge og professor ved Odense Universitetshospital Lars Lund har fået vist de skjulte optagelser, der viser to mænd i et privat hjem for at forberede omskæringen, hvor de bliver konfronteret. 

Lars Lund mener, at optagelserne er "vildt , vildt rystende". 

"Der er steder, hvor man faktisk behandler og bedøver dyr bedre, end man behandler drengebørn her. Det burde ikke foregå noget sted i verden. Vi lever i det 21. århundrede og ikke i 1800-tallet."

"At det foregår i Danmark, hvor vi har sådan et velfærdssamfund, kan jeg simpelthen ikke forstå. Det er imod alle hygiejniske principper. Der er intet, der bliver overholdt," siger Lars Lund til TV 2.

Lars Lund fortæller, at der er en risiko på nogle få procent, at en omskæring under ordnede forhold leder til infektioner, men at den umiddelbare komplikationsfrekvens ligger betydeligt højere, hvis operationen bliver udført på ulovlig vis. 

Styrelsen for Patientsikkerhed vurderede sidste år, at omkring 2000 drenge hvert år bliver omskåret.

Tallet behæftes dog med en vis usikkerhed, når det er blevet påvist, at ikke alle omskæringer indrapporteres.

Anbefalet til dig