TV 2-deltager tæt på skyderi: Måtte gemme sig med sit 5 dage gamle spædbarn

Af: Thea Andersen

|

28/08/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
'Hjem til gården'-Marie måtte gemme sig, da der lørdag blev affyret skud på Christiania.

Lige nu læser andre også

Lørdag aften blev en 30-årig mand, der angiveligt havde en relation til rocker- og bandemiljøet, skudt og dræbt på Christiania. Fire andre blev ramt af skud.

Én af dem, der oplevede den voldsomme episode på helt nær hold, er christianitten Marie Danos, der er kendt fra TV 2-programmet "Hjem til gården".

I en story på Instagram fortæller Marie Danos, at hun måtte gemme sig med sin lille barn, da skuddene lød.

"Vi gemte os under vores vinduer da skuddene lød. Mig og mit 5 dage gamle spædbarn. Vi er bange. Vores naboer bliver skudt. Hvem hjælper os?, skriver Marie Danos søndag i en story på Instagram.

Efter hun delte storyen har flere brugere på det sociale medie videredelt den.

"Kom nu forhelved.... hvor længe vil I lade det stå til, alle jer i toppen som har indlejret beskyttelse og råd til at gøre noget ved jeres problemer," lyder det blandt andet fra en.

Derudover har Christiania Freetown også delt et opslag på Instagram efter skudepisoden.

'Christianias Fællesmøde beslutter at Pusher Street skal lukke. Endnu en skudepisode og endnu et drab har rystet Christiania. Fællesskabet Christiania udtrykker den dybeste medfølelse for ofrene og de pårørende.'

'Det vi frygtede ville ske er sket. Igen. Igen har et ungt menneske mistet livet til bandekrigen. Igen er der blevet skudt ved højlys dag, midt i vores landsby, midt i København. Et utal af skud, der også ramte turister og sagesløse personer, udover den person, som gerningsmændene tilsyneladende ville have ramt på og dræbte. Det her kan ikke fortsætte. Det må ikke fortsætte. Det skal ikke ødelægge flere liv.'

Christianitterne har dog ikke ressourcer eller magt til selv at lukke Pusher Street, og holde det lukket.

'Et bud på en løsning er et statsreguleret marked. Men det kan vi ikke vente på. Den politiske proces er langsommelig, og banderne handler hurtigt og brutalt. Christiania har lagt gader til hele Danmarks cannabismarked i mere end 50 år. Det er en historisk periode, der slutter nu,' lyder det slutterligt.

Anbefalet til dig