TV 2-dokumentar blev udskudt: Nu sendes den alligevel

22/02/2023

Thea Andersen

Foto: Shutterstock
Man skal ikke vente længe, før man alligevel kan se den nye dokumentar "Saxo Bank bag facaden" på TV 2.

Mest læste i dag

For nogle måneder siden besluttede TV 2 at udskyde dokumentaren ”Saxo Bank bag facaden”.

Det var 'åbenlyse fejl og udokumenterede påstande', der gjorde, at den blev udskudt på ubestemt tid, skriver BILLED-BLADET.

Nu er den her

I en pressemeddelelse, som TV 2 har sendt ud tidligere i dag, fortæller TV 2, at dokumentaren alligevel ender med at blive sendt, og at seerne ikke skal vente længe.

"Saxo Bank er en stor dansk virksomhed med milliardomsætning og mere end 2.000 ansatte. Det er samtidig en profileret virksomhed, ikke mindst på grund af bankens to stiftere, Lars Seier Christensen og Kim Fournais," udtaler TV 2-redaktør Lasse Bjerre ifølge mediet, og tilføjer:

"Det er derfor en relevant og væsentlig historie, når en række centrale kilder og eksperter træder frem og udtaler sig kritisk om banken."

”Saxo Bank bag facaden” er produceret af Dokumentarkompagniet. Der er to episoder i alt, der kan ses på TV 2 PLAY søndag 26. februar og på TV 2 søndag 26. februar og søndag 5. marts.

Anbefalet til dig