TV 2 droppede MeToo-dokumentar: Går ikke i glemmebogen

02/02/2021

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
TV 2 valgte at stoppe arbejdet med MeToo dokumentaren, som de arbejdede på - men nu bliver arbejdet overtaget.

Mest læste i dag

Før den overhovedet er blevet til, så har MeToo-dokumentaren fra TV 2 fået rigtig meget omtale. Siden september har journalister fra TV 2 arbejdet på en dokumentar, som undersøger de mange sager om sexisme og krænkelser på danske arbejdspladser. Men dokumentar-projektet blev skrottet, da det kom frem, at flere af sagerne drejer sig om TV 2 selv.

Nu overtager Politiken og produktionsselskabet Impact arbejdet med dokumentaren. Det skriver Ekstra Bladet.

Overtagelsen fremgår i en mail, som avisen har set, og heri gøres det også klart, at Politiken og Impact hverken overtager optagelser eller research, men vil starte forfra med processen. 

Vil ikke være med

Berlingske har tidligere fortalt, at de har takket nej til at overtage arbejdet med dokumentaren. 

“Vi er blevet spurgt, om vi er interesseret i at overtage en del af TV 2s materiale. Vi har ikke set materialet. Vi ved ikke, hvad der er på klippene (...) Det er væsentligt for vores beslutning, fordi TV 2 kan ikke bare overdrage råbånd til os, hvor vi kan se alt, hvad der er optaget. De kan kun give os nogle uddrag. Hvis de giver os det hele, så er der en risiko for, at de kommer til at viderebringe personfølsomme oplysninger, som ikke har offentlighedens interesse, og det er ulovligt,” fortalte Mette Østergaard i radioprogrammet ‘Det, vi taler om’.

Det er indhold, der både virker spændende og relevant, men de har alligevel sagt nej. 

“Det er svært at have det fulde redaktionelle ansvar for noget materiale, som andre har lavet, har udvalgt og har nedklippet. Derfor er vi endt med at sige, at vi meget gerne vil lave historien, hvis kvinderne vil tale med os. Men vi kan ikke overtage materiale, hvor vi ikke kan få det fulde materiale, men kun et nedklip af det,” understregede hun.

Anbefalet til dig