I den første sæson af 'Bachelorette', der blev sendt på TV 2 og på TV 2 Play, kunne man følge Mette Sommer og Julie Kriegler i deres jagt på den store kærlighed.
Desværre lykkedes det ingen af dem at finde kærligheden i TV 2-programmet. I stedet har de to kvinder fundet den i Danmark, og i øjeblikket befinder Julie Kriegler sig på en rejse rundt i Asien sammen med sin kæreste.
TV 2-kendissen har løbende delt feriebilleder og opdateret sine følgere om rejsen på Instagram. Dog kommer hun nu med en trist meddelelse på det sociale medie.
Hun er nemlig blevet alvorligt syg.
"Jeg har aldrig nogensinde været så syg før. Jeg er kogende varm, hele min krop ryster nærmest i kramper, jeg har problemer med vejrtrækningen, hoster, kaster op og kan slet ikke bevæge mig eller stå på mine ben," skriver Julie Kriegler i en story på det sociale medie og fortsætter:
"De sidste 4-5 timer er gået med telefonopkald til forsikringen, dansk læge, da man mistænker jeg enten har Malaria eller Dengue feber. Det krævede en tur på det japanske hospital, som åbenbart efter corona ikke hjælper folk der har feber. Så nu er jeg tilbage i sengen, på mange piller og prøver at finde ro. Der er intet som hjælper."
Du kan se storyen her.