TV 2-kendis taler ud: Overvejede selvmord

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Han har dækket krig i 30 år uden at få en eneste skramme på kroppen.

Lige nu læser andre også

Krigens rædsler har mange ansigter, hvilket især TV 2-ikonet Steffen Jensen har måttet sande.

Selv om han i 30 år formåede at forblive uskadt i sit arbejde som TV 2-korrespondent, har de rædsler, han har set, efterladt ar. Dybe ar.

Det har blandt andet ført til PTSD, der holder ham vågen om natten, fordi billeder af børn, der er blevet invalideret af krigen, toner frem for hans indre.

I et stort interview med Weekendavisen taler han nu ud om sine selvmordstanker, som han nær var blevet overmandet af, i midten af 00'erne, skiver SE og HØR.

På daværende tidspunkt havde han, sammen med sin kone, købt et charmende bindingsværkshus, som skulle have været hans mentale oase langt væk fra krig og krydsild. Men selv på Langeland kan faren lure lige om hjørnet.

"Ude ved træet blev jeg så bidt af en skovflåt. Jeg anede slet ikke, at vi havde sådan noget i Danmark," siger han til avisen.

Som følge af bidet, blev han ramt af en borreliainfektion, hvilket får huden til at svie.

Desværre var den fysiske smerte nok til, at han igen blev ramt af et mørkt, mentalt smertehelvede, herunder de mørke tanker, der fik Steffen til at overveje at gøre en ende på det hele.

"Men så ville min familie sidde tilbage med gælden i huset. Så jeg begyndte at tænke, at bliver jeg skudt på arbejde - hvad der er en rimelig chance for at blive, hvis man opfører sig tåbeligt - så får vi en kæmpe erstatning fra TV 2. Jeg spekulerede på, hvad jeg kunne gøre for at blive skudt næste gang, jeg skulle til Irak. En slags selvmord per stedfortræder."

Heldigvis gik det aldrig så galt.

Steffen er siden da blevet kureret for borrelia, men de mørke tanker forblev og senere blev han altså diagnosticeret med PTSD, som han fortsat kæmper med den dag i dag.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Anbefalet til dig