TV 2-klassiker vender tilbage - men det bliver ikke som før

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nyheden får mange danskere til at klappe i hænderne.

Lige nu læser andre også

Det er efterhånden mange år siden, at denne vaskeægte TV 2-klassiker har rullet over skærmen, men langt om længe er ventetiden forbi.

Det er de færreste danskere, der ikke kender 'Jeopardy!', hvor man svarer ved at stille et spørgsmål.

Den populære quiz kørte på TV 2 i årene mellem 1995 og 2005. Siden da har man ikke set meget til programmet, men i en kort periode rullede det over skærmen på TV3 mellem 2014 og 2015.

Det skriver Ekstra Bladet.

Det evigt populære program vender nu tilbage i stor stil, men denne gang bliver det Kanal 5 og Discovery+, der bliver indehavere af programmet.

Udover at programmet vender tilbage på en anden kanal, så er der også en ændring i programmet.

Da programmet kørte på TV 2 var det nemlig helt almindelige danskere, hvis paratviden skulle testes, hvorimod det i denne nye udgave vil være kendisser, der skal testes.

Sådan skriver Discovery+ i en pressemeddelelse:

“I denne udgave kan seerne se frem til at være i selskab med kendte, sjove og kloge danskere der er ude af deres komfort-zone og kommer på glatis når de skal kæmpe i underholdende kategorier, der handler om vores allesammens liv, historie og hverdag”, står det skrevet.

Der er heller ingen tvivl om, at det kribler i fingrene for koncernen, der glæder sig til at præsentere programmet for danskerne:

“Hos Kanal 5 og discovery+ er vi stolte over at bringe verdens største og mest kendte quiz tilbage til de danske skærme. Jeopardy! er den perfekte kombination af humor, leg og paratviden, og vi glæder os til, at vores seere kan gætte med, når en række velkendte ansigter skal dyste om at stille de rigtige spørgsmål”, udtaler programdirektør i koncernen, Kristian Rosasco.

Anbefalet til dig