TV 2 løfter sløret: Her skal “X Factor”-finalen afholdes

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Billetterne til sidste års "X Factor"-finale gik som varmt brød.

Lige nu læser andre også

Billetterne til sidste års 'X Factor' blev mildest talt revet væk, da Arena Randers dannede rammer for et storslået show.

Og i år bliver såmænd ingen undtagelse, så vinderne af 'X Factor' 2024 skal findes.

Og atter bliver det inden for rammerne af storslåede Arena Randers, som for andet år i træk skal huse det store show.

Det oplyser TV 2, ifølge SE og HØR.

"Vi glæder os til at lave et brag af en finale, når vi igen i år tager til Randers for at kåre vinderen af ’X Factor’ 2024."

"Det tempo vi sidste år fik solgt billetterne i, vidner om, at der er mange, der gerne vil deltage, så vi er glade for igen at have muligheden for at flytte ’X Factor’-finalen ud i landet," fortæller Dorte Borregaard, der er underholdningsredaktør på TV 2.
Knap et døgn efter, at lokaliteten for showet blev annonceret, kunne TV 2 nemlig fortælle, at der var tæt på udsolgt.

Årets "X Factor"-finalister kommer til at optræde foran mere end 3500 publikummer i Arena Randers.

Billetterne kan købes på Ticketmaster.dk allerede nu, bekræfter TV 2.

Finalen løber af stablen 5. april 2024.

Anbefalet til dig