TV 2 med godt nyt: Ny stjernespækket, dansk serie på vej

Af: Thea Andersen

|

01/09/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I 2023 kommer en ny dansk TV 2-serie.

Lige nu læser andre også

En ny stjernespækket, dansk serie.

Det er, hvad du kan se frem til, når TV 2 PLAY og TV 2 i 2023 inviterer danskerne på nyt dansk drama.

Det afslører TV 2 i en pressemeddelelse torsdag formiddag.

Oxen

Den nye dramaserie 'Oxen' er baseret på bogserien af samme navn skrevet af forfatteren Jens Henrik Jensen, som blandt andet vandt Martha Prisen 2019.

I modsætning til i Oxen-bøgerne finder handlingen dog sted i nutiden, mens spionchefen spilles af en kvinde, hvor det i bogserien er en mand, skriver TV 2.

Josephine Park spiller PET-agent Margrethe Franck, mens rollen som jægersoldaten Niels Oxen spilles af Jacob Lohmann.

Herudover har Ellen Hillingsø og Birgitte Hjort Sørensen landet store roller i serien.

"Vi har fra starten været draget af fortællingen om de tre personer: Jægersoldaten, PET-agenten og spionchefen, fordi de tror på fællesskabet, men også fordi de alle tre befinder sig i en livskrise," siger forfatterparret, Mai Brostrøm og Peter Thorsboe, bag serien, som fortsætter:

"De er sammen mod en magtfuld modstander, og det er en kompliceret intrige, men det er også historien om nogle ensomme mennesker, der er nødt til at række ud efter hinanden for at overleve."

'Oxen' får premiere på TV 2 og TV 2 PLAY i 2023.

Anbefalet til dig