TV 2-stjerne afslører: Venter barn

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Skuespilleren, der blandt andet er kendt fra sin rolle i 'Sygeplejeskolen', venter barn.

Lige nu læser andre også

Thue Ersted Rasmussen, som mange kender for hans rolle som førstereservelægen Christian Friis i den populære TV 2 Charlie-serie 'Sygeplejeskolen', skal nu også bruge en smule mere af sin tid i det virkelig sundhedsvæsen.

I et opslag på Instagram afslører han og kæresten Katrine Lynggaard nemlig, at de venter deres første barn sammen. Det skriver B.T.

"Og til de andre nyheder: De her to laver en lille dreng," skriver den 36-årige skuespiller i opslaget på Instagram, hvor han også har delt et billede af sig selv og sin kæreste. 

Derudover har de også delt et scanningsbillede, der klart og tydeligt beviser, at en lille dreng vokser inde i maven på Katrine Lynggaard.

Foto: Instagram

Katrine Lynggard og Thue Ersted Rasmussen har ikke dannet par i synderligt lang tid. Parret mødte nemlig først hinanden i starten af pandemien, hvor de var på en date.

Det har den kendte skuespiller tidligere fortalt om til BILLED-BLADET, hvor han også afslørede, at de hurtigt faldt for hinanden.

"Vi var på en date i starten af corona, og der fandt vi lynhurtigt ud af, at vi kunne godt sammen. Og så har vi været sammen siden. Det er dejligt, når man finder en, hvor man tænker, at det er permanent," lød det dengang fra ham til BILLED-BLADET.

Og nu bliver det altså endnu mere permanent for parret, da de også snart kan kalde sig forældre til en lille dreng.

Anbefalet til dig