Når den nye Afdeling Q-film ”Den grænseløse”, er det med en anden skuespiller i rollen som Assad, end den vi før har set.
Nordisk Film løfter nu sløret for, at Afshin Firouzi skal spille Carl Mørcks makker, Assad.
"Optagelserne til den næste afdeling Q-film er startet, og Nordisk Film har afsløret det nye cast. Ulrich Thomsen og Sofie Torp er tilbage som Carl Mørck og Rose, mens nytilkomne Afshin Firouzi overtager efter Zaki Youssef som Assad," skriver Nordisk Film i et opslag på det sociale medie Twitter.
Afshin Firouzi er særligt kendt fra TV 2s dramaserie ”Dag & Nat”, der har taget danskerne med storm.
Ifølge Kino.dk sker udskiftningen som følge af, at Zaki Youssef er blevet far for nylig og har andre planlagte projekter.
Dream Chaser
I et opslag på Instagram skriver den 41-årige skuespiller følgende:
"Ima Dream Chaser. Always remember yourself, and pursue yours aswell ♥️ Castet til Afdeling Q-thrilleren DEN GRÆNSELØSE er på plads! Ulrich Thomsen, Sofie Torp og Afshin Firouzi udgør trekløveret som henh. Carl Mørck, Rose og Assad i den sjette Afdeling Q-film, instrueret af Ole Christian Madsen."
Slutteligt takker han Nordisk Film og Nordisk Film Creative Alliance for muligheden.
Mere end 60 personer har kommenteret opslaget - heriblandt Magnus Bruun, som skriver:
"Jaaaaaaaa! For fanden Afshin! Du er sejhed!"
”Den grænseløse” får biografpremiere den 1. februar 2024.