TV 2-vært får stor Oscar-opgave

05/03/2023

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
TV 2-værten skal for første gang stå ved roret til Oscar-dækningen.

Mest læste i dag

Når Oscar-uddelingen løber af stablen, vil flere danskere kunne vinde den mest fornemme statuette i branchen.

"A House Made of Splinters", der er instrueret af Simon Lereng Wilmont, er nomineret til en Oscar i kategorien Bedste Dokumentar, mens "Ivalu", som er Anders Walters hjernebarn, er nomineret i kategorien Bedste Kortfilm.

Klipperen Mikkel E.G. Nielsen er med i løbet om en Oscar i kategorien Bedste Klipning for sit arbejde på "The Banshees of Inisherin".

Både Anders Walter og Mikkel E.G. Nielsen har tidligere vundet ved Oscar-uddelingen.

Og når Oscar-uddelingen skal uddeles, bliver det med TV 2-vært Abdel Aziz Mahmoud være med til at guide TV 2's seere.

Han debuterer således som vært for dækningen af Oscar-uddelingen. Det afslører han på den røde løber til Tvprisen 2023, der løb af stablen i Tivoli Hotel & Congress Center i København lørdag aften.

"Det bliver vanvittigt. Jeg har fået lov til det for første gang. Så jeg skal finde ud af, hvordan man holder sig i otte timer," kommer det fra Abdel Aziz Mahmoud ifølge Ekstra Bladet.

Han har heldigvis rutinerede kræfter at læne sig op ad i form af Michéle Bellaiche, som i mange år været vært på TV 2's dækning af Oscar-aftenen.

Hun udtaler, at Abdel ønsker at være iført høje hæle, hvilket altså vil medførte, at hun bliver en "lille lort" ved siden af ham.

Så, med høje hæle eller ikke, vil Abdel Aziz Mahmoud og Michéle Bellaiche skyde aftenen i gang sammen med filminstruktøren Ask Hasselbalch, Berlingskes film- og medieredaktør, Sarah Iben Almbjerg, og skuespillerinden Molly Egelind.

Anbefalet til dig