Det er ikke altid at tingene går som håbet. Det kan Steen Langeberg skrive under på - han har nemlig fået sin påske spoleret af smerter og et hospitalsbesøg.
Steen Langeberg er især er kendt for sin rolle som vært på Go' morgen Danmark hos TV 2.
I et opslag på Instagram afslører den 45-årige tv-vært at i stedet for at nyde påskebryg, sildemadder og familiens selskab, måtte han en tur på hospitalet.
Min påske gik helt i vasken," lyder det fra den 45-årige tv-vært, der også har delt et billede af sig selv, hvor man kan se, at han ligger i en hospitalsseng.
Han afslører også, hvad der lå til grund for, at han måtte en tur på hospitalet. På Instagram skriver han nemlig, at hans iskiasnerve satte sig i klemme, hvorfor han var nødt til at tage en tur forbi hospitalet for at få behandling.Kan hverken stå eller sidde
Ikke nok med det, så skriver han, at det er en slem omgang, der har ramt ham, for siden hans iskiasnerve satte sig i klemme, har det ikke været muligt for ham at hverken stå eller sidde op. Derimod er han tvunget til at ligge ned.
"Torsdag satte min iskiasnerve sig i klemme - og siden har jeg hverken kunnet stå eller sidde op," lyder det fra ham.
Steen Langeberg lægger naturligvis ikke skjul på, at han er træt af situationen, der nemlig har fået betydning for ham af flere grunde. Først og fremmest har det betydet, at han ikke har kunne deltage i påskefrokost med familien.
Derudover har det også resulteret i, at han ikke har kunne tage sig en gåtur i det gode vejr, ligesom han heller ikke har haft mulighed for at spille golf.
Ingen påskefrokost med familien, ingen gåture i det gode vejr, ingen golf," lyder det fra tv-værten.
Foto: Steen Langeberg/ Instagram