TV 2-vært i smerter i studiet: Så skete noget helt uventet

22/01/2023

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
TV 2-værten har døjet med rygsmerter, som forleden blev så voldsomme, at han måtte lægge sig på gulvet i studiet.

Mest læste i dag

Morten Ankerdal står som bekendt ved roret i Malmø for at dække håndboldherrernes VM for TV 2.

Men til trods for, at Danmark - med undtagelse af en enkelt uafgjort - har vundet alle sine kampe, er det heller ikke fryd og gammen.

I hvert fald ikke for Morten Ankerdal.

Han har således døjet med store rygsmerter, og forleden blev det så slemt, at han fandt sig nødsaget til at lægge sig på gulvet i studiet.

Men til hans store forbavselse henvendte en mand, der havde set, at han var i smerter, sig til ,ham.

"Vi har aldrig mødt hinanden. Jacob Cummings var bare til håndbold med sine børn. Nu har jeg fået akupunktur to dage i træk på mit hotelværelse. Vel at mærke efter, Jacob har passet sit normale arbejde i lufthavnen," skriver Morten Ankerdal i Instagram-opslaget og fortsætter:

"Hold op, hvor er jeg bare taknemmelig."

I kommentarsporet har flere hyldet den flotte gestus fra Jacob Cummings, den ellers fremmede lufthavnsmedarbejder, samt givet ham masser af rosende ord med på vejen.

"Dejligt at møde en helt," skriver en bruger, mens en anden korter det ned til "Medmenneskelighed."

Anbefalet til dig