TV 2-værten Cecilie Hother i kæmpe bommert: Nu griner hele internettet med hende

Nyheder
Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix
Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix
Cecilie Hother vil nok sent glemme den pinlige episode.

Lige nu læser andre også

Den 14. januar markerede en stor dag i Danmarks historie, da dronning Margrethe trådte tilbage efter mere end et halvt århundredes regeringstid. Dagen blev ekstra mindeværdig for TV 2-værten Cecilie Hother - dog af grunde, der stikker i en helt anden retning.

I sin iver efter at deltage i fejringen af tronskiftet, blev Cecilie Hother fanget i en pinlig situation, som nu har fået hele internettet til at grine. På TV-værtens Instagram-profil deler hun, hvordan en praktisk beslutning udviklede sig til en komisk situation.

Det skriver HER & NU.

Cecilie Hother beskriver i opslaget, hvordan hun havde planlagt at skifte til en balkjole ved ankomsten til et arrangement, hvor hun skulle følge de royale begivenheder. Hun valgte dog først at ankomme i et mere praktisk outfit på grund af det kolde vejr.

"Det var jo en kold dag, så Jeg tænkte, at det var en dum idé med tylkjole på igennem hele byen, så jeg valgte et praktisk outfit indtil vi nåede hen til bygningen, og så skulle jeg op med elevatoren. Der fik jeg den geniale idé, at jeg da lige hurtigt kunne skifte i elevatoren, så jeg kunne gå ud og lave min entré", skriver hun.

Men her opstår det pinlige øjeblik. Elevatoren, som hun besluttede sig for at skifte i, var ikke hvilken som helst elevator. Det var en glaselevator, der kørte gennem en travl H&M-butik.

"Så som jeg stod der, lettere afklædt, og var ved at tage mit lyseblå overdåighedhorn af en tylkjole på, får jeg pludselig øje på et måbende par, som står og glor ind i elevatoren, mens den kører op", skriver Cecilie Hother og fortsætter:

"Forfjamsket dækker jeg, hvad dækkes kan, retter på diademet og laver et royalt vink. Absolut et pinligt og ikke så gennemtænkt øjeblik."

Afslutningsvist skriver hun, at hun håber, at andre har været ude for lignende situationer, så hun ikke står alene med den pinlige episode i rygsækken.

I kommentarfeltet til opslaget er det tydeligt, at episoden har moret en hel del. Flere kommenterer med grine-emojis, mens andre deler ud af pinlige episoder fra deres eget liv.

Du kan se hele hendes opslag herunder.

Anbefalet til dig