TV-seere sviner Vild med dans-vært til: "Ligner en der er usoigneret"

Af: Thea Andersen

|

20/10/2022

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Flere seere har kritiseret Martin Johannes Larsens udseende.

Mest læste i dag

Hvis man har fulgt med i dette års 'Vild med dans', så ved man også, at programmet har fået nyt værtspar.

Komikeren Martin Johannes Larsen har nemlig overtaget tjansen fra den kendte tv-vært og iværksætter, Christiane Schaumburg-Müllers, og er dermed den nye vært sammen med Sarah Grünewald.

Det er dog ikke alle 'Vild med dans'-fans der er lige vilde med den nye vært.

Et opslag, der er blevet delt på Ekstra Bladets facebookside, viser et billede af det nye værtspar, hvortil mediet skriver følgende: "Den nye 'Vild med dans'-vært får kinderne til at blusse hos seerne."

Det var dog ikke blussende kinder, der mødte komikeren, da han læste kommentarfeltet igennem. Ifølge B.T. var kommentarerne primært galde, skældsord og kritik af hans udseende.

"Man må jo tænke, hvad man vil, og hvis man synes, jeg ligner det, så er det jo fair nok – men tonen er helt skæv, og brugen af nedsættende ord er slet ikke i orden," lyder det fra den i dag 32-årige Martin Johannes Larsen til B.T.

Derfor valgte den nye 'Vild med dans'-vært at dele en video på Instagram, hvor han læser nogle af de hadefulde kommentarer op, da han naturligvis er påvirket af dem. I videoen gør han samtidigt opmærksom på et generelt problem, der er på nettet.

Se videoen nedenfor.

Husk nu den gode tone!

Anbefalet til dig