TV2 bekræfter: Årgang 20 vender tilbage

Af: Mie M.B

|

04/01/2024

Programmet har præmiere d.23. januar på TV2 Play og d.30. januar på TV2

Lige nu læser andre også

2023 byder på store udfordringer og omvæltninger for de fire 'Årgang 20'-børn og deres familier, som på hver deres måde gør deres bedste for at takle årets op- og nedture. Børnehavelivet skubber grænserne, og børnene fra generation 2020 indtager for alvor verdenen omkring dem, ligesom de begynder at blive interviewet til programmerne og give de voksne et ord med på vejen. Det skriver TV2 i en pressemeddelelse.

Årgang 20' er arvtager til den 18 år lange dokumentarserie 'Årgang 0'. Det nye 'Årgang 20' er et portræt af Generation Alpha. En generation, som man allerede nu mener, vil blive den mest overstimulerede generation til dato.

I fire programmer årligt følger vi fire familier fra forskellige miljøer med det til fælles, at de får et barn i starten af år 2020. Seriens klare ambition er at følge børnene, fra de bliver født, til de fylder 18 år, og er derfor en stor fortælling om 'os alle sammen' og det danske samfund, som det vil udvikle sig fra år 2020 til 2038.

Anbefalet til dig