"Ualmindeligt hårdt": Mette Frederiksen reagerer på stor nyhed

Nyheder
Foto: Shutterstock
Statsministeren reagerer nu på en af de seneste døgns helt store nyheder.

Lige nu læser andre også

"Et lys i mørket."   Sådan indleder statsminister Mette Frederiksen (S) et opslag på sin Facebook-side. Årsagen er, at EU nu har godkendt coronavaccinen, der bl.a. skal bruges til de danskere, som vælger at takke ja til tilbuddet om den gratis vaccine.    "Vaccinen er nu godkendt i EU. 2020 har været et ualmindeligt hårdt år – men nu er der tændt et lys i mørket. Det gør mig utrolig glad," skriver statsministeren videre i opslaget.    Ifølge Mette Frederiksen er det nu blot et spørgsmål om at vente, indtil de første doser coronavaccine krydser landets grænser.    "Myndighederne har arbejdet på højtryk for at have en vaccinationsplan klar. Det betyder, at vi er klar til at vaccinere så hurtigt som muligt efter, at vaccinen er kommet til Danmark."

Nøgleordet er tålmodighed

Statsminister Mette Frederiksen understreger dog også, at selvom de første doser vaccine snart er i Danmark, så betyder det ikke, at hverdagen - som befolkningen kendte den - vender tilbage med et fingerknips.    "Vaccinerne vil være et af vores vigtigste våben mod corona. Men vi skal fortsat væbne os med tålmodighed."
"Vi kommer ikke til at have vacciner til alle på samme tid. I takt med, at vi modtager vaccinerne, vil vi starte med at tilbyde dem til udvalgte personer i øget risiko for alvorlig sygdom og død."
Det er dog ikke kun landets ældre eller sårbare medborgere, der tilbydes et stik i første omgang.    "Og til udvalgte blandt det dygtige personale, der arbejder i sundhedsvæsenet, ældreplejen og med særlige sociale indsatser," pointerer Mette Frederiksen.    "Håbet er tændt. Om en mere almindelig hverdag i 2021. Pas rigtig godt på hinanden," afslutter statsministeren sit opslag. 

Anbefalet til dig