Udbredt fejl koster hver vinter danskerne rigtigt mange penge

Nyheder
Foto: Shutterstock
Hvert år ender borgere over hele landet med at punge ud.

Lige nu læser andre også

De kolde morgener får mange til at skrue op for varmen i bilen. Det hurtige temperaturskifte kan dog have fatale konsekvenser for din forrude og ende med en dyr regning, advarer ekspert.

Vinteren har hidtil vist sig fra sin milde side, men alligevel er det ofte en kold fornøjelse at sætte sig i bilen om morgenen. Men selvom det kan være fristende straks at sætte fuld blus på varmen, skal du tænke dig om en ekstra gang i vintermånederne. Det kan nemlig ende med at koste dig forruden.

Det fortæller Carina Bukkehave, der er direktørhos Carglass, i en pressemeddelelse.

"Bilens forrude bliver gennemkold i løbet af natten, og skruer du højt op for varmen og blæser den direkte på ruden med det samme, du sætter dig i bilen, kan det hurtige temperaturskifte få glasset til at udvide og bevæge sig. Har du bare et lille stenslag kan det derfor udvikle sig til en ødelagt forrude."

Flere hver vinter

Hos Carglass oplever de hvert eneste år en stigning i antallet af forrudeudskift i de koldeste måneder, fordi mange bilister ikke får fikset stenslag i tide.

"Alle stenslag op til størrelsen på en tokrone kan repareres. Men er stenslaget større end det, bliver vi nødt til at skifte hele ruden. Det gælder også, hvis stenslaget er mindre end fem centimeter fra kanten af ruden. Man kan derfor spare en del, hvis man får repareret stenslaget med det samme, så det ikke udvikler sig i det kolde vejr," siger Carina Bukkehave.

Har man et stenslag i ruden, som man endnu ikke har fået repareret, skal man ikke kun være påpasselig med varmen i bilen. Også det gamle tip om at hælde varmt vand på forruden for at fjerne is kan give problemer.

"Mødet mellem den frosne rude og det varme vand kan få ruden til at flække. Du skal derfor også passe på med ikke at vaske din bils forrude i for varmt vand," siger Carina Bukkehave.

 

Anbefalet til dig