Uden skyggen af dokumentation: Trump tilsviner Harris i 'mørk tale'

Nyheder
Foto: lev radin / Shutterstock.com
Foto: lev radin / Shutterstock.com
I sin mørke tale får han blandt andet hævdet, at Kamala Harris er mentalt handicappet

Lige nu læser andre også

Præsidentvalget i USA 2024 bliver det 60. valg til det amerikanske præsidentembede, og er planlagt til at finde sted tirsdag den 5. november 2024.

I løbet af den seneste tide har man været vidne til den ene bombe efter den anden. Og hvad har de fleste af disse bomber til fælles?

Jo, det er Donald, der sætter ild til lunten.

Trump har blandt andet kaldt Mark Robinson for "Martin Luther King på steroider", og nu er turen kommet til Kamala Hasrris.

Under et vælgermøde lørdag i Wisconsin kaldte republikanernes præsidentkandidat sin modstander, Kamala Harris, for 'mentalt svækket' og 'handicappet', skriver Washington Post.

"Kamala (Harris, red.) er mentalt svækket. Hvis en republikaner gjorde, hvad hun har gjort, ville der blive rejst en rigsretssag mod vedkommende, som ville blive fjernet fra sit embede - og det med rette - for at have begået forbrydelser," kommer det fra Trump som selv kalder sin tale for "mørk.

Tiraden kommer bare få dage efter Harrris besøgte grænsen til Mexico i Arizona. Hun kunne i den forbindelse melde ud, at hun, hvis tildelt magten, vil sætte et streng forhold til illegal immigration.

Republikanerne har flere gange været ude med riven efter Biden og Harris, fordi de mener, at de er skyld i krisen ved grænsen.

"Joe Biden blev mentalt svækket. Kamala blev født sådan. Hun blev født sådan. Og hvis du tænker over det, vil kun en mentalt handicappet person kunne tillade, at dette sker for vores land," siger Trump lørdag uden at fremlægge skyggen af beviser for sine påstande.

Trump og hans kampagnestab har fokuseret meget på svingstaten Wisconsin på det seneste, skriver Washington Post.

Den afgående præsident, Joe Biden, vandt staten med omkring 20.000 stemmer i 2020. Fire år inden vandt Trump den med omkring 22.000 stemmer.

Præsidentvalget i USA finder sted 5. november.

Anbefalet til dig