Udenrigsministeriet bekræfter: Særadgang for danske fans er blevet afvist

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Danmark tørner sammen med England i semifinalen ved EM, men det bliver uden tilrejsende fans fra Danmark.

Lige nu læser andre også

Dansk Boldspil-Union kunne for nylig meddele, at man havde fået stillet 5000 billetter til rådighed til den kommende semifinale mellem Danmark og England, men billetterne kan kun sælges til danskere, som er bosat i England. 

Der er ifølge Udenrigsministeriet omkring 30.000 danskere, der bor i Storbritannien.

"Først og fremmest vil jeg sige tusind tak for den kæmpe opbakning til herrelandsholdet fra hele Danmark. Vi håber fortsat på, at der kommer flere fans på Wembley Stadium," kom det fra Jakob Jensen, direktør i DBU, til forbundets hjemmeside. 

Udenrigsministeriet har dog nu bekræftet en kedelig nyhed over for Ekstra Bladet

Indrejsereglerne i Storbritannien vil nemlig ikke komme til at blive lempet, hvilket man håbede, da det ville betyde, at fans fra Danmark kunne tage til Wembley og støtte Hjulmands tropper. 

"Udenrigsministeriet oplyser, at den danske ambassadør i London har været i kontakt med de britiske myndigheder, men de afviser at lave en tilgang for semifinalen, som den der laves for finalen," fremgår det i en mail, som de har sendt til Ekstra Bladet. 

Wembley Stadium i England udgør såmænd også scenerne til finalen, hvor der dog er blevet lavet en aftale om, at det vil være muligt at flyve 1000 fans til England, hvilket dog naturligvis kræver, at Danmark besejrer England i semifinalen og dermed skal spille med i finalen. 

Udenrigsministeriet kunne tidligere søndag fortælle, at udenrigsminister Jeppe Kofod ikke var i dialog med det britiske udenrigsministerium. Hertil kom det, at den danske ambassade i London derimod ville følge situationen. 

Danmark er dermed havnet i samme situation som Rusland var tidligere i slutrunden. Her tørnede det såmænd sammen med Danmark i et opgør, der blev spillet i Parken, hvor Ruslands fans dog fik at vide, at det ikke var tilladt at komme til Danmark uden at være i isolation først. 

Dette medførte, at den russiske ambassade luftede deres frustration over situationen, hvor de blandt andet kaldte beslutningen dobbeltmoralsk og russofobisk. 

Anbefalet til dig