I den seneste udvikling af konflikten mellem Israel og Hamas, bekræfter Udenrigsministeriet nu, at en dansk-israelsk statsborger med stor sandsynlighed er blevet taget som gidsel af Hamas.
Det skriver Ekstra Bladet.
I et officielt skriftligt svar til Ekstra Bladet skrev Udenrigsministeriet følgende: "Udenrigsministeriet kan bekræfte, at den savnede dansk-israelske statsborger, der er meldt savnet i Israel, er den samme person, som de israelske myndigheder mener med høj sandsynlighed er kidnappet."
Udenrigsministeriet arbejder tæt sammen med de pårørende og relevante israelske myndigheder i denne sag. På grund af tavshedspligt i personsager kan ministeriet dog ikke frigive yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.
Denne udmelding kommer efter en tidligere og mere indirekte bekræftelse fra det israelske udenrigsministerium, der offentliggjorde, at en eller flere danskere var blandt de tilfangetagne.
"Hamas' forbrydelser er utilgivelige. Kidnapningen af civile, spædbørn, børn, kvinder og holocaust-overlevere er imod international lov og enhver menneskelig moral. Vi vil gøre alt hvad vi kan, for at få befriet de tilfangetagne - lige meget deres nationalitet", udtalte Eli Cohed, der er Israels udenrigsminister. Danmark blev nævnt blandt de lande, hvis borgere var blandt de tilfangetagne.