Udenrigsministeriet udsender advarsel: Rejs ikke til dette land

07/10/2022

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
De fraråder nu alle rejser til landet.

Mest læste i dag

Siden den 16. september meldes 92 mennesker dræbt under demonstrationerne i Iran over Mahsa Aminis død.

Demonstrationerne begyndte, da den blot 22-årige Mahsa mistede livet, mens hun var i politiets varetægt.

Derudover har 41 mennesker mistet livet i et sammenstød i det sydøstlige Iran.

Og nu har de voldsomme scener fået Udenrigsministeriet til at udsende en advarsel.

"Vi fraråder alle rejser til Iran pga. risikoen for at blive anholdt eller tilbageholdt af iranske myndigheder uden nogen umiddelbar årsag. Denne risiko gælder både danske statsborgere og personer med dobbelt statsborgerskab," står der i den nye opdatering på Udenrigsministeriet rejsevejledning.

Ifølge Udenrigsministeriets advarsel kan det medføre "forhøjet personlig risiko", hvis man udtaler sig offentligt om situationen i Iran.

I den forbindelse anbefaler de, at man udviser stor forsigtighed, hvis man befinder sig i landet, herunder ved at undlade at filme eller fotografere demonstrationerne.

Udenrigsministeriet opfordrer til, hvis man vælger at rejse til Iran, at man søger professionel rådgivning.

Anbefalet til dig