Udmelding fra DMI: Stort skifte på vej

08/08/2022

Ida Hansson

Foto: Shutterstock
DMI fortæller nu, at der er et vejrskifte på vej.

Mest læste i dag

Det har været en meget speciel sommer, hvor vi næsten har slået varmerekord i Danmark, men hvor vi også har haft mange dage med skyer, regn og temperaturer der kun lige ligger omkring de 20 grader.

De seneste par dage har vejret bestemt ikke inviteret til udendørsleg eller solslikkeri, men det kommer til at ske igen. Ifølge DMI er der nemlig et vejrskifte på vej, og heldigvis er det til den gode side.

I dag mandag forventes det fortsat at være mest skyet med lidt regn, mens temperaturen ventes at ligge på mellem 17 og 21 grader.

I morgen tirsdag vil dagen starte ud med lidt sol, inden der kommer skyer og mulighed for enkelte byger. Temperaturen ventes her at ligge på mellem 18 og 23 grader.

Onsdag begynder det så at tage fart igen.

Der ventes tåge i morgentimerne, men ellers bliver det tørt med sol i løbet af dagen. Temperaturen ventes at kunne ramme de 25 grader.

Torsdag bliver tørt og solrigt. Enkelte skyer kan finde vej i løbet af dagen, men det bør holde sig tørt. Temperaturen vil ligge på mellem 22 og 27 grader.

Fredag og lørdag ventes at blive identiske. Tørt og solrigt vejr, mens temperaturen kan snige sig helt op på 28 grader.

I den kommende uge skulle det blive mere ustadigt igen, men det skulle fortsat være varmt.

Anbefalet til dig