Udsat for chikane: Fandt afhugget gedehoved foran sin hoveddør

27/11/2020

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock
En kvinde sig en ubehagelig overraskelse, da hun åbnede sin hoveddør. Foran døren fandt hun nemlig et afhugget gedehoved, der lå og stirrede på hende.

Mest læste i dag

Kvinden, der til dagligt arbejder som fængselsbetjent i Sønder Omme Fængsel, fik sig derfor en overraskelse af ubehagelig karakter, som de færreste sandsynligvis bliver udsat for i deres liv.

Det oplyser Fængselsforbundet

Den kvindelig fængselsbetjent er ikke bekendt med, hvem der har lagt gedehovedet på hendes dørtrin. Både betjenten og kriminalforsorgen er dog af den opfattelse, at det er noget, der har relation til hendes arbejde som fængselsbetjent. 

Bo Yde Sørensen, der er formand for Fængselsforbundet, fortæller, at han er meget rystet over episoden. 

"Jeg synes, det er usmageligt at lave så grov chikane i et privat hjem. I forvejen er vold og trusler et stort problem i vores medlemmers arbejdstid. Vi vil meget nødigt se en udvikling, hvor chikanerne også bliver hverdag i fritiden," udtaler han. 

Sagen er naturligvis blevet overdraget til politiet, som nu efterforsker sagen. I denne sammenhæng er der dog endnu ikke meldt nyt ud om, hvorvidt der er mistænkte i sagen. 

Mange fængselsbetjente oplever chikane 

Fængselsforbundet skriver ligeledes i deres meddelelse, at de i foråret udført en spørgeskemaundersøgelse blandt de ansatte i de danske fængsler. 

Denne undersøgelse havde til formål at kortlægge, hvor mange af de ansatte, der har oplevet chikane som følge af deres arbejde. Det kan fx være chikane fra tidligere indsatte, som finder ud af, hvor de bor, efter de er blevet løsladt fra fængslet. 

Ud fra denne undersøgelse kunne Fængselsforbundet konkludere, at det desværre er noget, der er meget udbredt blandt de ansatte i de danske fængsler.

Faktisk vise deres spørgeskemaundersøgelse, at hvert fjerde medlem af forbundet har oplevet en form for chikane fra tidligere indsatte i deres fritid. 

Anbefalet til dig