Udsender advarsel: Får du denne SMS-besked, skal du slette den med det samme!

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er vigtigt, at du IKKE klikker på linket!

Lige nu læser andre også

Det er med at bruge sin sunde fornuft og sit skarpe blik, hvis man i øjeblikket modtager en sms-besked fra Kriminalforsorgen.

Kriminalforsorgen bliver nemlig i øjeblikket udnyttet af svindlere, der udgiver sig for at være dem.

Ifølge Ritzau har en række borgere nemlig inden for de seneste dage modtaget falske sms'er fra nogen, der udgiver sig for at være fra kriminalforsorgen. 

I sms'en står der, at der er besked fra kriminalforsorgen i e-boks, hvorefter svindlerne opfordrer til, at modtagerne klikker på et link til siden: sikkeropdater.com. 

Det er dog vigtigt, at man ikke klikker på linket, understreger netop kriminalforsorgen i en pressemeddelelse.

Sms-beskeden er en såkaldt phishing-sms, der har til formål at lokke oplysninger ud af modtageren.

Hvis man alligevel er kommet til at klikke på linket og har udfyldt information, bør man øjeblikkeligt skifte kodeord i det system, man har givet informationer om.

"Svindlere forsøger at franarre borgere personlige oplysninger og koder," skriver kriminalforsorgen, der opfordrer til, at man sletter beskeden med det samme.

Hverken kriminalforsorgen, politiet, banker eller andre myndigheder vil nogensinde bede om at man udleverer personlige loginoplysninger og koder via mail, sms eller telefon.

Anbefalet til dig