Udsender advarsel til alle hundeejere: Disse 'snacks' skal du holde dig langt fra

Nyheder
Foto: Shutterstock
Samtlige hundeejere bør læse med her.

Lige nu læser andre også

Julen er hjerternes fest, men lad os være ærlige - julen er også madens fest.

Mens vi måske slipper med en tung mave efter lidt for meget konfekt, kan julens fristelser være langt mere alvorlige for din hund.

Små farer lurer overalt på julebordet. OLIVERS hjælper dig via en pressemeddelelse med at få styr på, hvad din hund må spise, og hvad den absolut skal holde sig fra.

Hold igen med rester fra julebordet

Julen er en tid, hvor vi forkæler dem, vi elsker og selvfølgelig også hunden - men vær forsigtig.

Især i juletiden er risikoen for at servere noget skadeligt større end nogensinde. Fra flæskestegens sprøde svær til fed sovs og småkager er der mange ting, din hund helst skal undgå.

Chokolade 

Julen er fyldt med chokoladefristelser, herunder konfekt, fyldte chokolader og diverse chokoladeovertrukne lækkerier, men som du måske ved, er chokolade et klart no-go for din hund.

Chokolade indeholder theobromin, som er et stof, der kan gøre din hund alvorligt syg.

Selv små mængder kan føre til opkast, hyperaktivitet og i værste fald kramper. Jo mørkere chokoladen er, desto farligere er den. Så sørg for, at julekonfekten er uden for rækkevidde af din nysgerrige vovse.

Rosiner og vindruer 

Selvom rosiner og vindruer kan virke harmløse, kan de skabe store problemer for din hund.

Disse frugter kan forårsage alvorlige nyreskader, og i nogle tilfælde skal der kun få stykker til for at gøre din hund meget syg.

Fedtholdig julemad 

Julebordet er en sand fest for smagsløgene, men for din hund kan det hurtigt blive en mavepine.

For meget af den fede mad er en stor udfordring for hundens fordøjelse og kan føre til alt fra ubehagelige maveproblemer til betændelse i bugspytkirtlen.

Derfor er det bedst at holde igen med julebordets herligheder til din hund – uanset hvor lokkende dens øjne måtte være.

Ben fra fjerkræ

Det kan være fristende at give hunden et saftigt ben fra julemiddagen, især når den kigger op på dig med store, håbefulde øjne.

Dog kan ben fra fjerkræ og brystben fra flæsk hurtigt splintre og blive til små, skarpe stykker, der kan sætte sig fast i hundens mund, hals eller mave.

Det kan give alvorlige skader og potentielt ende i et akut dyrlægebesøg midt i julehyggen.

Nødder 

Selvom nødder er en lækker snack for os, kan de være giftige for din hund.

De kan føre til forgiftning med symptomer som sløvhed, opkast og besvær med at stå eller gå. For at sikre en glædelig og sikker jul skal nødder holdes langt væk fra din vovse.

Alkohol 

Alkohol og hunde er en farlig kombination.

Selv en lille slurk kan gøre din hund syg med kvalme, træthed og i værste fald føre til alvorlige problemer som hjertestop.

Hold derfor gløggen og julesnapsen for dig selv og dine tobenede venner. Forkæl i stedet din hund med kærlighed og sikre hundegodbidder.

Anbefalet til dig