Udskældt karantænestrategi droppes: Nu kan nære kontakter i tredje led droppe isolation

Nyheder
Foto: Shutterstock
Mandag vil karantænestrategien om, at nære kontakter i tredje led til en Delta-smittet skal i isolation, blive droppet.

Lige nu læser andre også

Styrelsen for Patientsikkerhed har ifølge Berlingske informeret, at mandag bliver dagen, man foretager en ændring af reglen, der krævede nære kontakter i tredje led til en smittet med Delta-varianten. 

Dette bliver mandag ændret til, at man ikke længere behøver at gå i isolation.

"Vi har besluttet at droppe anbefalingen om isolation for nære kontakter i tredje led. Vi fastholder dog, at de fortsat skal testes på fjerde og sjette dagen, hvis de er uvaccinerede," kommer det fra direktør Anette Lykke Petri til avisen. 

Reglen har været udskældt, endda fra flere sider, hvoraf erhvervslivet udgør én af dem. Her langede man kraftigt ud efter strategien, eftersom man risikerede, at rigtig mange mennesker blev sendt i isolation. 

Men det er såmænd et kritikpunkt, som Anette Lykke Petri forstår, siger hun til Berlingske. 

"Men man skal se det i lyset af, at vi er bekymrede for Delta-varianten, ikke mindst set i lyset af, hvad der sker i eksempelvis England," siger hun.

Isolation samt test af nære kontakters nære kontakter ved alle varianter har været anbefalet siden marts, hvilket udgjorde et grundlag for bekymring for myndighederne, skriver Berlingske.

Delta-varianten er dog blevet den dominerende variant, da den udgør 60 procent af alle sekventerede prøver, hvorfor man fra mandag ændrer isolationskravet. 

Man vælger dog at fastholde kravet om, at kontakter i andet led skal i isolation og testes på fjerde- og sjettedagen. 

Dermed kan nære kontakter i tredje led til en Delta-smittet nu droppe isolationen, men fastholde teststrategien.

Anbefalet til dig