Udsultet og efterladt: Tiggys ejer skal stilles til ansvar

02/01/2020

Christian Granhøj Skouboe

Sådan ser Tiggy ud i dag. Foto: Northumberland County Council / Facebook.com
Politiet leder efter ejeren til hunden Tiggy, der knap var mere end skind og ben, da betjentene fandt hende.

Mest læste i dag

Politiet i England søger nu efter ejeren til en stærkt underernæret hund, der blev fundet alene på gaden i den britiske by Blyth, som ligger i området Northumberland. Den udsultede hund har fået navnet Tiggy af politiet, som rykkede ud og fik hende reddet, da de fik et tip om det chokerende syn. 

Det lykkedes heldigvis patruljen at få fat i den forsømte hund, og sidenhen er Tiggy blevet ført til et dyreinternat, hvor hun er blevet sat på en særlig kost, som hurtigt skal hjælpe hunden med at få kilo på kroppen og livsglæden tilbage. 

Hunden er ikke chippet, derfor har det vist sig besværligt at finde frem til dens ejer. Den grove sag skal dog ikke gå ustraffet hen, derfor forsøger politiet i Northumberland nu med lys og lygte at finde frem til vidner, der kender hunden eller på anden måde har set noget. 

"Vi beder offentligheden om at træde frem, hvis nogen har nogen form for information, uanset hvor lille, om en hund, som vi fandt efterladt. Dette er Tiggy. Tiggy var døden nær, da hun blev samlet op af vores medarbejder efter at have fået et tip fra offentligheden. Tiggy blev fundet i en meget forsømt tilstand og manglede det meste af sin pels," skriver politiet i en opdaterering fra Northumberland County Councils Facebook-side. 

Du kan se et billede af Tiggy, da hun var mest afmagret herunder. Vær dog opmærksom på, at det kan være et ubehageligt syn:  

Heldigvis fortælles det også, at Tiggy allerede har taget 4,4 kilo på, så angiveligt går det den rigtige vej for hunden. 

 

 

Anbefalet til dig