Ukendt dødsårsag: Amerikansk hitmager død

Nyheder
Foto: Shutterstock
Den legendariske hitmager og sangskriver er gået bort i en alder af kun 49 år

Lige nu læser andre også

Den verdenskendte sangskriver og Grammy-vinder Andrea Martin er gået bort i en alder af kun 49 år.

Det oplyses i en story på hendes Instagram, der formodes at være skrevet og udgivet af hendes familie.

"Kære familie og venner. Det er med et tungt hjerte, at vi informerer er om, at vores smukke Andrea Martin, også kendt som 'Annie' er gået bort," skrives der på Instagram, hvilket følges op med:

"Andre vil altid blive husket for sin passion og dedikation til sin familie og sine venner. Hendes indtryk vil fortsætte med at blive mærket og hørt i en livstid."

I sin genre var den amerikanske hitmager noget af en legende. Hun var nemlig med til at lave hits sammen med en lang række kunstnere, hvilket blandt andet omfatter Monica, En Vogue, SWV, Angie Stone og Leona Lewis.

På trods af, at hun står bag en lang række hits, er hun dog især kendt for at stå bag nummeret 'Before You Walked Out of My Life', som hun skrev til Monica tilbage i 1995. Den nåede nemlig en førsteplads på Billboard Hot R&B Singles Chart.

I den story, der er blevet delt på hendes profil på Instagram, er der ikke blevet angivet nogen dødsårsag. Derimod har familien bedt om ro, mens de får arrangeret en mindehøjtidelighed til ære for den nu afdøde Andrea Martin.

Anbefalet til dig