Ukrainerne har onsdag afholdt en stor katastrofe-øvelse i byen Zaporizjzja, hvor Europas største atomkraftværk ligger.
Rusland har siden marts haft kontrol over atomkraftværket, og som følge af de nylige angreb mod samt nær værket, er frygten for en atomkatastrofe steget markant.
"Selvfølgelig er vi bekymrede. Situationen er skiftet dramatisk, siden russerne begyndte at bombardere området 5. august," udtaler Herman Halushchenko, ukraines energiminister til BBC ifølge Ekstra Bladet.
Men allerede siden det første angreb fandt sted, har Rusland og Ukraine beskyldt hinanden for at stå bag - og Ukraines myndigheder beskriver nu situationen som "tæt på kritisk".
Rusland har så sent som torsdag beskyldt Ukraine for at stå bag et mindre angreb, som de efterfølgende har forsøgt at lade Rusland tage faldet for.
Det har dog i det hele taget været svært at finde ud af, hvem der står bag angrebene.
Ruslands forsvarsministerium benægter dog torsdag at have tunge våben liggende ved atomkraftværket. I samme ombæring bliver der truet med at lukke værket, hvis ikke Ukraine stopper med at kaster granater.
Men selv om Rusland har kontrol over værket, er det fortsat ukrainske ansatte, som bemander atomkraftværket.
De fortæller blandt andet, at de bliver truet med våben af russiske soldater.
FN-mandskab
Generalsekretær António Guterres er taget til Lviv i det vestlige Ukraine for at mødes med Volodymyr Zelenskyj og Tyrkiets præsident, Tayyip Erdogan.
Her bliver der blandt andet snakket om Zaporizjzja-værket, hvortil begge sider skulle være villige til at lade inspektører fra FN's Internationale Atomenergiagentur (IAEA) komme til værket.
IAEA har vurderet, at der i øjeblikket ikke er fare for en atomkatastrofe.
Det kan dog ændres, hvis situationen forværres.