Flere dagligvarebutikker er endt med kedelig rapporter, sure smileyer og bøder, efter et besøg af Fødevarestyrelsen.
En forretning, der nu ved, hvordan det føles at få et sådant besøg, er Netto ved Sydhavn Station i København. De havde nemlig slet ikke styr på rengøringen da fik besøg af Fødevarestyrelsen.
Ifølge B.T. betød det, at der var blevet tildelt både en sur smiley og en bøde på 10.000 kr., da Fødevarestyrelsen forlod forretning efter deres kontrolbesøg, der fandt sted den 13. april.
Der var flere steder i butikken, hvor der ikke var styr på rengøringen, hvilket var medvirkende til, at de blev tildelt en sur smiley.
I deres kontrolrapport fremgår det blandt andet, at der var flere steder i butikken, hvor der blev fundet 'hvid og grøn skimmellignende vækst'. Det blev blandt andet fundet i en køleenhed, der blev brugt til at opbevare fersk kød.
Under samme besøg blev der også fundet et 'tykt lag støv' i en afløbsrist i et rum, der blev brugt til opbevaring af frugt og grønt. I det samme rum var der også 'større mængde vand, som var rødligt, snavset og med vækster'.
Det viste sig også, at det ikke kun var inde i selve butikken, at der var problemer, for i butikkens baggård var der heller ikke helt styr på tingene.
Under tilsynet oplevede kontrollanterne fra Fødevarestyrelsen, at baggården var rodet, og at der lå flere former for fødevarer på jorden omkring deres affaldscontainere.
Dette forhold blev der ikke givet en bøde for, men til gengæld resulterede det samlede besøg i to opfølgende kontroller, som den pågældende Netto-forretning selv skal betale et gebyr for.
En repræsentant for Netto-forretningen bekræftede desuden, at det var 'noget tid siden', at der sidst var blevet fejet i deres baggård.