Ulf Pilgaard i stor sorg: Har mistet søn

Nyheder
Foto: Wikipedia.dk
Det var i marts, at Ulf Pilgaards søn døde.

Lige nu læser andre også

“Det er alt for tidligt. Og det er også den forkerte rækkefølge, kan man jo roligt sige.”

Sådan lyder det fra Ulf Pilgaard til Ekstra Bladet. 

I marts mistede Ulf Pilgaard sønnen, Mikkel Pilgaard, der døde af sygdom. Yderligere har den danske skuespiller og komiker ikke lyst til at fortælle om dødsfaldet. 

Han er i stor sorg over at have mistet sin ene søn, Mikkel Pilgaard, der blev 49 år. Det er sorgen og manglende kræfter, som gør, at Ulf Pilgaard ikke har lyst til at udtale sig mere om dødsfaldet i offentligheden, forklarer han til avisen. 

Med til at fejre fødseldag

Sidste år fyldte Ulf Pilgaard 80 år, og der var Ulf Pilgaards to sønner, Christian og Mikkel, begge med til at fejre deres far, da han inviterede til 80-års fest.

Sådan skrev Billed Bladet. 

Udover familie var også kollegaer fra Cirkusrevyen og gode venner inviteret med til fødelsdagen. 

Cirkusrevyen 2020 skulle med Ulf Pilgaards jubilæum blive den mangeårige revystjernes sidste sæson. Men corona kom i vejen. I stedet har Ulf Pilgaard i år sin finalesæson og jubilæum efter 40 sæsoner i Cirkusrevyen.

Anbefalet til dig