Ulrik Wilbek blev sygemeldt på ubestemt tid: Nu sætter han ord på, hvordan han har det

Nyheder
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Nu deler han ærlige ord.

Lige nu læser andre også

Ulrik Wilbek blev sygemeldt den 19. september, og her var der oprindeligt udsigt til en måneds fravær. 

Ti dage senere blev det ændret til en ubestemt periode af Viborgs viceborgmester, Mads Panny (S), der understregede, at der ikke var tale om en livstruende sygdom.

Men nu har Ulrik Wilbek genfundet energien og er tilbage i frontlinjen, hvor han er klar på de opgaver, der møder ham.

Det bekræfter han selv til Ekstra Bladet over telefonen.

“Jeg kom tilbage 1. november, så jeg har været på arbejde i fire uger nu. Det var en kortere periode, at jeg var væk. Jeg er på toppen igen”, lyder det fra den tidligere landsholdstræner.

Han forklarer nu selv årsagen til sin sygemelding som værende overanstrengelse, som han beskriver som stadiet inden stress. 

Borgmesteren påpeger yderligere, at han trak stikket i rette tid og derfor kunne vende tilbage hurtigt.

Det er dog ikke første gang, at Ulrik Wilbek har døjet med helbredet i de seneste år. I 2022 blev ramt af en hørelidelse, der gør, at han med tiden mister hørelsen på sit højre øre.

“Det har jeg det selvfølgelig rigtig dårligt med. Det er ærgerligt og irriterende, men der er mange mennesker, der har langt værre handicap, end jeg har”, udtalte han til TV Midtvest sidste år. 

Trods hørelidelsen og sin nylige sygemelding ser det nu ud til, at Ulrik Wilbek er tilbage i fuld vigør.

Anbefalet til dig