Ulrik Wilbek ramt af sygdom

Af: Thea Andersen

|

03/10/2022

Nyheder
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Nu lyder der en trist besked fra borgmesteren Ulrik Wilbek.

Lige nu læser andre også

Den tidligere træner for kvindelandsholdet, Ulrik Wilbek, er blevet ramt en akut hørenedsættelse – også kaldet Sudden deafness, der gør, at han er ved at miste hørelsen på sit højre øre. 

Det skriver TV Midtvest.

Samtidigt oplever han også tinnitus (øresusen) i forbindelse med høretabet.

"Der er ikke ti sekunder, hvor jeg ikke tænker over, at der er en meget voldsom susen for mit øre," fortæller han til TV MIDTVEST

Derfor må han fremover melde afbud til visse arrangementer.

"Det har jeg det selvfølgelig rigtig dårligt med. Det er ærgerligt og irriterende, men der er mange mennesker, der har langt værre handicaps, end jeg har," lyder det fra borgmesteren i Viborg Kommune.

64-årige Wilbek blev ramt af hørelidelsen i august, men forsikrer dog om, at han ikke vil søge orlov, skriver mediet. Det er nemlig kun meget få opgaver, han ikke kan løse.

I Danmark mener man, at incidensen af Sudden deafness er omkring fem til 20 tilfælde per 100.000 indbyggere. Det rammer både mænd og kvinder, og hyppigst i alderen 50 til 60 år, oplyser Læger Formidler.

Anbefalet til dig