Umut: "Tigger du om gratis kebab til 55 kroner?"

Nyheder
Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Kendiskokken og den tidligere ‘Vild med Dans’-deltager Umut Sakarya plejer som regel at være i godt humør, og han spreder næsten altid energi og glæde på de sociale medier.

Lige nu læser andre også

En undtagelse fandt dog sted, da en influenser ved navn Caroline, valgte at tigge Umut om gratis mad på hans restaurant, Guldkebab.

I stedet for kontanter ville Caroline betale med ‘Det lækreste på Instagram’.

Kære Caroline...

Den kommentar fik Umut til at rase ud, særligt på grund af krisetiderne i restaurantbranchen i øjeblikket på grund af covid-19.

Kendiskokken har selv delt sit opslag på Instagram, hvor man kan se beskedudvekslingen mellem Umut og Caroline.

“Hej Umut. Må vi komme på besøg på søndag og spise guld kebab og meter kebab med bearnaise ved siden af og fritter – så laver jeg det lækreste på Instagram?,” lyder det fra Caroline i en privatbesked til Umut via Instagram.

Umut havde ‘liket’ Carolines besked, og hun spurgte derefter, om det var et ja.

Dagen efter vendte Umut tilbage med et svar, som Caroline nok ikke havde forventet.

“Kære Caroline, lad os lige få det her på det rene. Tigger du om gratis kebab til 55 kr.? Det den tiende besked, du sender, hvor du hentyder til, at du vil have det gratis. Helt ærligt, du burde skamme dig over dit tiggeri. Du ligner ikke en, der mangler penge til at kunne få noget at spise. Hvor er det usmageligt og grådigt, at du i disse corona-tider uden skam tigger fra restauranter, der har det så hårdt.” lyder det fra Umut, der fortsætter:

Og af den grund er hun fucking ud....

“Jeg regner ikke med, at jeg er den eneste, du har skrevet til. Havde jeg været det, havde sikkert også kendt til min holdning til sådan nogle snyltere som jer. Nej, du får intet gratis hos mig. Gå og knep dig selv,” lyder det fra Umut Sakarya.

 

Anbefalet til dig