Hvis du er et ungt menneske i alderen 15-25 år, der trives dårligt derhjemme, er der større risiko for, at du har, eller at du kommer til at dele et nøgenbillede, end hvis du ikke havde haft problemer på hjemmefronten.
Det indikerer en nyligt afsluttet undersøgelse i hvert fald. Undersøgelsen er foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og den afslører blandt andet, at andelen af unge, som deler nøgenbilleder, er markant større blandt de unge mennesker, der har problemer på hjemmefronten.
29 % af de adspurgte drenge i undersøgelsen, som ikke trives godt på hjemmefronten, har i løbet af de sidste 12 måneder delt et billede af seksuel karakter. Hos pigerne er andelen 28 %.
Procentsatserne er væsentlig lavere hos de unge, der trives på hjemmefronten. Her er det kun henholdsvis 19 % af drengene og 17 % af pigerne, det har delt et billede af seksuel karakter.
Kan være et spørgsmål om manglende bekræftelse
Jesper Nørskov Jensen, som er medejer af Temptations.dk, der hjælper danskerne med at få et sjovere og mere sikkert sexliv udtaler:
”Man forestiller sig, at de unge, der trives dårligt derhjemme, savner bekræftelse, og bekræftelse kan de fremprovokere ved at dele et privat og intimt billede – enten af dem selv eller af andre. Det er mit bedste bud på en forklaring. Der er som sådan ikke noget i vejen med at dele frække billeder, hvis modtageren er med på den. Problemet opstår, hvis modtageren ikke er til at stole på og vælger at dele billedet med andre uden afsenderens tilladelse eller accept. Hos os forsøger vi at hjælpe danskerne til at få et sjovere og mere sikkert sexliv, og deling af nøgenbilleder og hævnporno er områder, vi kommer til at have en del fokus på i den kommende tid, fordi så mange unge mennesker kommer galt afsted inden for det felt. Det er et ømtåleligt område, og vi ønsker ikke at være belærende, men vil forsøge at indtage en oplysende tilgang. Forhåbentligt kan vi hjælpe med at sænke antallet af negative sager i fremtiden.”
Selvskadende unge mennesker er også mere tilbøjelige til at dele nøgenbilleder
Der ses adskillige tegn i undersøgelsen på, at unge, der kæmper med psykiske udfordringer, er væsentligt mere tilbøjelige til at dele frække billeder, end de unge som ikke tumler med udfordringer af psykisk karakter.
Blandt andet afslører undersøgelsen, at unge, som har udøvet selvskade, er væsentligt mere tilbøjelige til at dele et billede af seksuel karakter, end de unge som ikke har skadet sig selv.
På drengesiden har hele 35 % af de adspurgte, der har begået selvskade, delt et billede af seksuel karakter. Hos pigerne er andelen 33 %.
Hos de drenge, der ikke har udøvet selvskade, er det blot 18 %, som har delt et billede af seksuel karakter. Hos pigerne, der ikke har begået selvskade, er andelen endnu lavere; her er det nemlig blot 14 %.