Ung mand ville lave pommes frites til morgenmad: Endte på hospitalet

13/07/2022

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock
En ung mand blev onsdag morgen hentet af en ambulance, efter at friturestegning af pommes frites gik helt galt.

Mest læste i dag

En mand i 20'erne fik sig en noget chokerende start på sin onsdag morgen. Han endte nemlig med at blive fragtet til hospitalet af en ambulance.

Det skyldtes, at det gik helt galt for den unge mand, da han skulle lave sig lidt morgenmad.

Tilsyneladende havde han besluttet sig for, at han ville have pommes frites til morgenmad, hvilket han forsøgte at friturestege i sin lejlighed i Bredballe i Vejle.

Det gik dog ikke helt, som han havde regnet med, for olien brød nemlig i brand, hvorfor brandvæsenet blev tilkaldt til den unge mands lejlighed. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Heldigvis opdagede den unge mand selv, at gryden var brudt i brand, hvorfor han også nåede at slukke branden selv.

Det ændrer dog ikke på, at han var blevet udsat for en masse røg, som var blevet skabt af branden, hvorfor han ikke slap for en tur på hospitalet.

Da brandvæsenet ankom, havde den unge mand forladt lejligheden, hvorefter der blev sørget for, at han fik ilt, fordi han havde inhaleret en masse røg.

"Vi gav ham ilt på stedet, for han havde det ikke så godt," fortæller indsatsleder Klaus Kristensen fra Vejle Brandvæsen til Vejle Amts Folkeblad.

Eftersom den unge mand selv formåede at slukke branden, var der ikke meget arbejde tilbage til brandfolkene, da de ankom. De kunne derfor nøjes med at ventilere lejligheden, der naturligvis lugtede af den røg, der blev skabt.

Der blev sørget for, at der blev sendt en ambulance til stedet, som dernæst fragtede den unge mand til skadestuen til observation.

Efter at have ventileret lejligheden, og at have sikret, at den unge mand i 20'erne var overladt til kyndige personer, kunne brandfolkene også køre fra stedet igen.

Anbefalet til dig