USA advarer Putin om “katastrofale konsekvenser” hvis han gennemfører sin atomtrussel

Af: Naja Radik

|

26/09/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
USA har advaret Vladimir Putin om “katastrofale konsekvenser”, hvis han gennemfører sin skræmmende trussel om at bruge atomvåben i Ukraine.

Lige nu læser andre også

USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, sagde søndag aften, at USA vil reagere beslutsomt, hvis den russiske leder gennemfører den atomtrussel, han kom med onsdag.

Sullivan fortalte ifølge The Sun

“Hvis Rusland krydser denne grænse, vil der være katastrofale konsekvenser for Rusland. USA vil reagere beslutsomt.”

Sullivan beskrev ikke karakteren af det planlagte amerikanske svar, men sagde, at USA privat har “præciseret mere detaljeret, hvad det ville betyde” over for Rusland. 

Han tilføjede, at USA har været i hyppig, direkte kontakt med Rusland, herunder i de sidste par dage for at diskutere situationen i Ukraine og Putins handlinger og trusler.

Sullivan fortsatte: 

“Putin bliver ved med at ville udslette det ukrainske folk, som han ikke mener har ret til at eksistere.”

“Så han vil blive ved med at komme, og vi skal blive ved med, at komme med våben, ammunition, efterretninger og al den støtte, vi kan yde.” 

Hans kommentarer kom i kølvandet på den russiske præsidents atomtrussel onsdag, efter at han havde sagt, at Rusland ville bruge alle våben til at forsvare sit territorium.

I en skræmmende advarsel til Vesten sagde diktatoren, der har gennemtvunget landsdækkende mobilisering: 

“Dette er ikke et bluffnummer.” 

Samtidig sagde landets udenrigsminister, Sergej Lavrov, der talte på FN’s Generalforsamling lørdag, at annekterede regioner i Ukraine vil blive beskyttet som russisk territorium.

Folkeafstemninger i besatte ukrainske områder fortsatte på tredje dag søndag.

Ukraine og dets allierede har afvist folkeafstemningerne som et fupnummer, der har til formål, at retfærdiggøre en optrapning af krigen og en mobiliseringskampagne fra Moskvas side efter de seneste tab på slagmarken.

USA’s præsident, Joe Biden, beskyldte i en tale ved FN’s Generalforsamling i New York onsdag Putin for at fremsætte “åbenlyse atomtrusler mod Europa” i hensynsløs tilsidesættelse af ansvaret for ikke-spredning af atomvåben.

Anbefalet til dig