Prisstigninger på el, fødevarer og gas er hovedårsagen til, at inflationen bliver ved med at fortsætte med at stige.
I oktober var forbrugspriserne 10,1 procent højere, end de var i oktober sidste år.
Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Prisstigningerne er ikke set højere siden november 1982.
Cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank beskriver torsdagens tal som 'forfærdeligt'.
- Vi havde klart håbet på et fald og en lettelse i inflationen i dagens tal. De kraftige prisstigninger gnaver sig gennem danskernes husholdningsbudgetter med den højeste hastighed i 40 år, skriver cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre i en kommentar.
Jeppe Juul Borre mener, at hele 45.000 kroner mere i budgettet til bliver den danske gennemsnitsfamilie nødt til at finde til det årlige forbrug, hvis den skal følge med prisstigningerne.
- Det gør vanvittig ondt på mange danskere og kan ikke undgå at påvirke forbruget.
Tore Stramer, cheføkonom hos Dansk Erhverv, havde håbet, at faldet som vi på det senest har set, når det kommer til elpriser, ville være medvirken til at sænke inflationen.
Men det er desværre ikke sket.
- Vi er vidne til en ekstremt høj inflation, der hører til de absolutte sjældenheder i nyere økonomisk historie. Skruer vi tiden tilbage til september 2021, så lå forbrugerprisinflationen til sammenligning på blot 2,2 procent.
- Inflationen er simpelthen banket i vejret, i et tempo vi kun tidligere har set i forbindelse med verdenskrigene, Korea-krigen i 1950 og under oliekriserne i 1970’erne, beretter Tore Stramer
Stramer og Dansk Erhverv mener dog, at inflationen nu må havde nået sit højeste.
- Vi forventer et tydeligt fald i inflationen hen imod årsskiftet og ind i 2023, hvor inflationen igen vil nå et normalt niveau på cirka to procent.
- Hvis energipriserne ikke på ny stiger hen over vinteren, så kan nedgangen i inflationen endda blive ganske kraftig.
