Varmeværk med godt nyt: Sparer kunder for 2.000 kroner

Af: Thea Andersen

|

06/10/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu er der godt nyt til Sdr. Herreds Kraftvarmeværker på Mors' forbrugere.

Lige nu læser andre også

De stigende priser på el og varme rammer alle, men ikke alle bliver ramt lige hårdt.

Siden 1. juli har Sdr. Herreds Kraftvarmeværker på Mors nemlig sat priserne ned. Det betyder, at deres i alt 580 kunder nu kan glæde sig over en besparelse på omkring 2.000 kroner årligt.

Det skriver TV Midtvest.

Årsagen er, at de - muligvis med lidt held - har ramt det helt rigtige brændselsmix og de rigtige varmekilder, lyder det fra formanden for Sdr. Herreds Kraftvarmeværker.

For ti år siden valgte selskabet at droppe naturgas som hovedbrændsel, og i stedet satse på biomasse, herunder overskudstræ og halm. Og det har tilsyneladende givet pote.

Men formanden er udmærket klar over, at de nye priser blot er et øjebliksbillede, for "der er jo ingen, der kender fremtiden".

Anbefalet til dig