Vejdirektoratet advarer: Her bliver pinsetrafikken værst

Af: Ida Hansson

|

25/05/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Pinsen venter lige om hjørnet, og det betyder belastning på de danske veje.

Lige nu læser andre også

Snart kan danskerne se frem til endnu en forlænget weekend, og det er er for mange lig med en tur i sommerhus, miniferie hos familien eller andet.

Pinsens første udrejsetrafik forventes at sætte ind fredag eftermiddag og vil derfor blande sig med eftermiddagens myldretidstrafik, hvilket kan skabe tæt trafik og forsinkelser.

Det vil hovedsageligt give udfordringer i tidsrummet kl. 14.00-19.00. Ligeledes kan der lørdag 27. maj i tidsrummet kl. 11.00-14.00 opstå tæt trafik flere steder i landet.

Trafikken vil først og fremmest bevæge sig fra hovedstadsområdet mod Jylland via E20 Vestmotorvejen og Fynske Motorvej og via rute 21 mod Sjællands Odde.

Vejdirektoratets forventninger til hjemrejsetrafikken er, at den vil toppe 2. pinsedag mandag 29. maj i tidsrummet kl. 12.00-16.00. Trafikken vil denne dag bevæge sig fra vest mod øst via E20 Fynske Motorvej og Vestmotorvejen og ad rute 21 fra Sjællands Odde.

Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt kører udenfor de nævnte tidsrum.

Vejarbejde på E45 og E20

På to af de strækninger, der forventes at give mest trafik i pinseferien, bliver der lige nu udført vejarbejde, hvilket medfører en øget risiko for kødannelse og forlænget rejsetid.

For trafikanter på E45 Østjyske Motorvej gælder det om at være opmærksom på, at der er vejarbejde mellem afkørsel 55 Horsens N og afkørsel 54 Ejer Bavnehøj. Der bliver arbejdet i begge retninger, hvorfor kørsel foregår på indsnævrede vejbaner og med en hastighedsgrænse på 80 km/t.

Trafikanter på E20 Fynske Motorvej skal være opmærksomme på, at der mellem afkørsel 54 Vissenbjerg og afkørsel 56 Ejby ligeledes bliver udført vejarbejde. Her er der to farbare spor i begge retninger, og hastighedsgrænsen er sat ned til 80 km/t.

Øget trafik i sommerhusområderne

Vejdirektoratet forventer, at der generelt vil være øget trafik til og fra de større sommerhusområder rundt om i landet.

Det gælder især sommerhusområderne langs den jyske vestkyst og i Nordsjælland. Forvent derfor også tæt trafik på de større rejsedage på rute 11 mellem Ribe og Ringkøbing, rute 16 Hillerødmotorvejens forlængelse, rute 40 mod Skagen og rute 21 mod Sjællands Odde.

Tjek trafiksituationen inden du kører

Husk at der altid kan opstå kø og forlænget rejsetid på grund af uheld, dårligt vejr og andre uforudsete hændelser. Risikoen er naturligt nok større, når der er mange biler på vejene.

Foto: Vejdirektoratet

Anbefalet til dig