Vejdirektoratet melder klart ud

Nyheder
Foto: Wirestock Creators / Shutterstock.com
Foto: Wirestock Creators / Shutterstock.com
Der bliver travlt på de danske veje i de kommende dage.

Lige nu læser andre også

Der er nok mange danske golfentusiaster, der har sat kryds i kalenderen ved ugens sidste fire dage, hvor der bliver afholdt Danish Golf Championship, som er en del af DP World Tour.

Arrangementet bliver afholdt på Lübker Resort på Djursland fra torsdag den 22. til og med søndag den 25. august.

Ifølge arrangørerne forventes 60.000 gæster at lægge vejen forbi arrangementet hen over de fire dage.

Da mange gæster ventes at ankomme i bil, vil det alle dagene medføre øget risiko for trængsel og kødannelse på vejene i og omkring Lübker Resort, som ligger tæt på Djurs Sommerland.

Der forventes størst risiko for trængsel på vejene i morgen- og formiddagstimerne.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Dette gælder også på E45, hvor man skal forvente forlænget rejsetid syd for frakørsel 46 Hinnerup og frakørsel 43 Sdr. Borup, hvor trafikken ledes af mod Djursland. 

Vejdirektoratet opfordrer deltagere til arrangementet såvel som alle andre trafikanter i området til at køre hjemmefra i god tid og følge myndighedernes trafikråd på dagen. 

Gode råd til trafikanter

For tilskuere:

  • Kør i god tid, da trafikken vil være påvirket omkring Lübker Resort, særligt mellem klokken 08:00 og 12:00 alle dage.

  • Forvent forsinkelser ved parkeringsanvisning på stedet.

  • Søg aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk, før du kører.

  • Hold dig orienteret, og lyt til P4 Trafik, mens du kører.

For øvrige trafikanter:

  • Forvent ekstra rejsetid og kødannelser på E45, da trafikken vil være påvirket i tidsrummet omkring klokken 07:00 til 10:00 alle dage.

  • Søg aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk, før du kører.

  • Hold dig orienteret, og lyt til P4 Trafik, mens du kører.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle trafiksituation og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Anbefalet til dig