Vejdirektoratet melder ud: Forlænget rejsetid på denne strækning

Af: Ida Hansson

|

14/08/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Fra den 16. august og cirka tre uger frem skal trafikanterne bevæbne sig med ekstra meget tålmodighed.

Lige nu læser andre også

Asfalten på rute 507, Omfartsvejen, ved Terndrup er slidt og trænger til udskiftning, og derfor igangsætter Vejdirektoratet onsdag den 16. august arbejdet med at lægge ny asfalt på strækningen. Arbejdet kommer til at vare omkring tre uger.

Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.  

Asfaltarbejdet på vejen starter med, at den gamle belægning bliver affræset. Herefter udføres der reparationer af bærelag, hvorefter der bliver lagt et nyt slidlag ovenpå. Til slut påføres der striber. Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne. 

Information til trafikanter og vejens naboer

Vejarbejdet udføres i dagtimerne, hvor trafikken kommer til at blive reguleret med trafiklys. Trafikanter på strækningen skal derfor forvente forlænget rejsetid i den periode, arbejdet står på.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne og beboere i området.

Gode råd til trafikanter

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere på Trafikinfo.dk

Anbefalet til dig