Veninde udpeger Emilie Mengs morder: ‘Jeg er 110 procent sikker’

Nyheder
Foto: Dokumentarkompagniet/TV 2. I TV 2-dokumentaren "Hvor er politiet", sættes der bl.a. fokus på den meget omtalte Emilie Meng sag. Her afslører TV 2 nye og for offentligheden ukendte oplysninger. Dokumentaren blev sendt på TV 2 og TV2 play d. 22 august 2019.
Hun har udpeget manden som værende gerningsmanden til mordet på den 17-årige Emilie Meng i 2016.

Lige nu læser andre også

En kvinde, som nu er 23 år - og veninde til Emilie Meng - har udpeget en 47-årig mand, som ifølge hende slog Emilie ihjel tilbage i 2016

Det skriver Sjællandske.

"Jeg er 110 procent sikker på, at han har gjort det. Nok ikke med vilje, men ved et uheld. Når han har gjort det, han har mod mig, så kan han også have gjort det samme mod Emilie. Det giver så meget mening, at det er ham," siger den 23-årige kvinde til Sjællandske, mens hun udtrykker såvel sin som sine forældres frustration over, at morderen fortsat er fri. 

Kvinden fortæller, at hun i foråret afslørede, at den 47-årige mand, som i forvejen er kendt af politiet, har oprettet falske profiler for at kunne tiltvinge sig sex med hende flere gange - og hun meldte ham derfor for stalking og voldtægt. 

Anklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Anne Marie Fink har bekræftet over for Sjællandske, at man har en straffesag mod den 47-årige mand liggende. De har vurderet beviserne, som blev fundet af politiet, men hun ønsker ikke at fortælle nærmere om sagen omhandlende stalking og voldtægt. 

Politidirektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Lars Harvest har heller ikke noget ønske om at knytte ord til hans forbindelse til Emilie Meng-mordet, som man fortsat arbejder på. 

"Generelt kan jeg sige, at vi efterforsker Emilie Meng-sagen på fuld kraft. Vi får stadig henvendelser, og vi gennemfører løbende afhøringer. Vi fortsætter efterforskningen, til gerningsmanden er fundet," siger Lars Harvest.

Sjællandske har dog også været i kontakt med den 47-årige mand, der bekræfter, at han har været til afhøring hos politiet. Men han fortæller i samme ombæring om ubehaget, der har været ved at blive tilkoblet Emilie Meng-sagen, da han ikke har noget med sagen at gøre. 

Han skulle sågar ikke kende til stedet, hvor man fandt liget af Emilie Meng den 24. december ved Regnemark nær Borup mellem Ringsted og Køge. 

Anbefalet til dig