Venstre-profil indlagt for anden gang: Coronavirussen vil ikke slippe sit tag

15/11/2020

Per Broch

Foto: Steen Brogaard
Venstremanden Lars Christian Lilleholt er endnu engang blevet indlagt med coronavirus.

Mest læste i dag

"Jeg blev onsdag aften genindlagt på Odense Universitetshospital i isolation, da jeg var meget træt og havde høj feber. For at få infektionen i kroppen ned er jeg nu i genbehandling med binyrebakhormon, og det hjælper heldigvis," sådan starter Lars Christian Lilleholt sin statusopdatering på Facebook efter han nok engang er blevet indlagt på sygehuset med coronavirus.

Den højt profilerede Venstre-politiker blev indlagt første gang for små 14 dage siden, men blev dog siden udskrevet. Sygdommen ville dog ikke slippe politikerens krop, så nu er han nok engang indlagt.

"Jeg er nu istand til at være oppe og træthed og feber er stærkt aftagende. Mandag er det 14 dage siden, jeg første gang blev indlagt med Corona, og jeg satser på snart at blive udskrevet igen," skriver han i opdateringen.

Selvom det forlyder, at langt de fleste coronatilfælde forløber mildt og uden de store problemer, så er der forløb som Venstre-politikerens, som kræver indlæggelse. Det er dog sjældent, at et sygdomsforløb kræver indlæggelse to gange.

"Jeg kan dog fornemme, at der kommer til at gå noget tid, inden jeg kommer helt på toppen igen. Det har været en hård tur for min krop. Tak for jeres mange hilsner – det varmer. Jeg bliver klar igen takket være god behandling på OUH," slutter Lars Christian Lilleholt af.

Vi ønsker Lars Christian god bedring.

 

 

 

Anbefalet til dig